car-471975_960_720

Det er blevet mere og mere attraktivt at lease en bil frem for at købe. Det er en stor post at skulle købe en bil, da lånet kan tynge godt i budgettet. Men faktisk er det på en lang række biler billigere ikke at eje, da man kan spare penge på hver måned ved at lease i stedet. Det kommer naturligvis an på, om man kører lidt eller meget. Er man kørende sælger, er privatleasing måske ikke en god idé. Her kan der blive tale om erhvervsleasing, som jo betales af arbejdsgiveren. Men ser man på privatleasing, giver det god mening – særligt hvis man holder sig under de 15-20.000 kilometer om året. Det er typisk her, hvor mange begynder at betale ekstra hos leasingudbyderne.

Lease i kort tid og spar penge

Typiske leasingkontrakter lyder på 3 år, hvilket er den præmis, man plejer at bregne ud fra. Køber man ny bil ofte, er leasing ikke til at slå. I dag kan du slippe for værditabet og alle problemerne med at sælge den bagefter også. Hvis du lejer i kort tid, er der gode penge at spare. I dag kan de lease en bil med så lavt som 0 kroner i udbetaling og mange steder 5-10.000 kroner. Det er derfor blevet meget mere attraktivt og nemmere at komme i gang med. Du skal dog huske på, at dit kørselsbehov ikke må være for stort, når du leaser. Det er her, hvor mange går galt i byen. Det kan nemlig blive meget dyrere, hvis ikke du holder dig under de godt 45.000 kilometer på 3 år.

Få fingrene i en dyr bil til små penge

Før i tiden var det ikke til at komme i nærheden af biler som Audi, BMW og Mercedes, hvis man tjente under en million om året. Nu er det til for alle, da en forholdvis lav engangsydelse og en relativt lav månedlig ydelse gør det overkommeligt at få fingrene i en dyr bil. Det er også en af grundene til, at leasing har fået så stor medvind i sejlene, da det simpelthen giver lejlighed til at prøve noget mere luksuriøst end at købe en mikrobil til 100-120.000 kroner. Her får du ekstremt meget værdi for små penge. Det er naturligvis penge, du ikke ser igen. Men sammenlignet med køb af fx en Audi A6 til 600.000, så kan du lease den samme i 3 år billigere, end hvad den ellers ville miste af værdi i samme periode. Vel og mærket, hvis man ikke kører mere end 45.000 på 3 år.

Meget tyder på, at det bliver mere og mere gunstigt at lease frem for at eje.

SKRIV KOMMENTAR

Indtast din kommentar
Please enter your name here