Vil du gerne have allermest muligt ud af din bils lydsystem? Er du i tvivl om, hvordan du bærer dig ad med dét? Så læs med her, hvor du får en guide til opgradering af din bils lydbillede.

Sørg for god afstivning i dørene

Inden du begynder at investere en masse penge i nye højtalere, er det vigtigt, at du grundlæggende skaber nogle gode forudsætninger for at få ordentlig lyd i bilen. Det vil sige, at det slet ikke er ved højtalerne, du skal starte, men derimod ved dørene. For at få den mest optimale lydoplevelse skal du nemlig have afstivet dørene, og det kan du eksempelvis gøre med dørsider. Hvis du har sørget for god afstivning i bilen, er der bedre mulighed for at få et godt lydbillede, så det er helt sikkert en god investering. Især bassen vil tage sig bedre ud, hvis du har investeret i dørsider.

Alternativt kan du selv afstive dørene – eksempelvis ved at forstærke det sted, hvor du sætter din højtaler fast i døren. Derudover vil det være nødvendigt at sætte lyddæmpende materiale på indersiden af bilen for at give gode lydforhold. Det er altså klart nemmere at købe dørsider, men du kan også klare det på andre måder, hvis du foretrækker dét.

Køb de rigtige højtalere

Der findes utallige modeller af højtalere på markedet, og at finde de rigtige er umiskendeligt nemmere sagt end gjort. Det vigtigste er imidlertid alligevel, at du finder nogle højtalere, som passer til din bil. Højtalerne er nemlig lavet til at give optimal lyd ved forskellige placeringer i bilen, og har du ikke mulighed for selv at placere dine højtalere, skal du altså vælge højtalere, som passer godt til den placering, hvor de nu engang skal sidde.

Ligeledes skal du naturligvis gøre dig nogle overvejelser om, hvilket lydbillede du ønsker. En højtaler er ikke bare en højtaler, og de kan give nogle helt forskellige lydoplevelser, så du skal være skarp på, hvad det er, du ønsker at få ud af dine bilhøjtalere. For at finde den mest optimale løsning for dig, kan du for eksempel finde en producent på Hi-Fi Freaks, der har de samme krav til god lyd, som du selv har og så forsøge at finde udstyr fra netop dette mærke til din bil.

Investér i et godt anlæg

Det giver næsten sig selv, at du ikke kommer særlig langt med virkelig gode højtalere, hvis ikke også dit anlæg eller din bilradio ligeledes er god. Derfor er det værd at bruge nogle penge på et godt lydsystem, så det hele kan komme til at spille. Med et mere avanceret anlæg har du mulighed for at indstille lyden på mange forskellige måder, og du kan dermed eksempelvis tilpasse diskant og bas til dine personlige præferencer. Desuden vil du nemt kunne finjustere lydbilledet alt efter, hvilken slags musik du hører, og om der for eksempel er passagerer på bagsædet. Er der dét, skal man nemlig ofte gøre sig ekstra umage for at få et lækkert lydbillede, som behager alle i bilen.