car-516517_960_720

De fleste biler kommer i dag med indbygget aircondition, som er en yderst kærkommen funktion, når sommervarmen lægger sig som et tungt tæppe over det ganske land. Mange erfarne bilister vil dog nikke genkendende til, at klimaanlægget også kan være knap så udbredt en fornøjelse fra tid til anden. Efterhånden som anlægget tages i brug, vil der nemlig langsomt ophobe sig bakterier, pollen og svampesporer, der ikke blot kan medføre lugtgener, men også allergiske reaktioner hos pollenallergikere. En rar og nyttig funktion, som har til hensigt at øge komforten i kabinen, kan altså lige pludselig medvirke til det stik modsatte.

Dit lokale autoværksted kan med sikkerhed rense AC-anlægget for dig, men i dette blogindlæg har vi lavet en lille guide til, hvordan du selv bærer dig ad med at rense dit klimaanlæg, så du aldrig skal frygte en varm sommerdag igen. Det eneste, du skal bruge, er en smule teknisk snilde, et rensemiddel (typisk i form af en spraydåse) og et nyt pollenfilter.

Trin for trin – fremgangsmåde

  1. Indledningsvist skal du afmontere anlæggets pollenfilter. Du finder typisk pollenfilteret ved at åbne en klap i højre side under instrumentbordet. Det er dog forskelligt fra bil til bil, men ofte vil det fremgå af de dokumenter, du fik, da du købte bilen, hvor du finder filteret. Alternativt kan du på internettet finde vejledninger til langt de fleste bilmærker og modeller
  2. Afmonter filteret, når du har fundet det. Det er ganske let og burde ikke volde nogen problemer
  3. Smid filteret i skraldespanden – du skal ikke bruge det igen
  4. Dernæst skal du starte motoren og skrue helt op for varmen. Start i samme ombæring klimaanlægget på fuld drøn
  5. Brug rensesprayen i hullet, hvor filteret tidligere sad. Det kan være vanskeligt at se, hvad du laver, men så længe du bare bevæger dåsen fra side til side, mens du sprøjter, burde det være tilstrækkeligt. Såfremt du ikke er i stand til at sprøjte direkte ind i pollenfilterkammeret, skal du i stedet tømme dåsen i friskluftsindtaget, der sidder under forruden
  6. Ventilationsanlægget skal herefter recirkulere. Luk bilens vinduer og døre, og læs avisen, mens du venter – selve recirkulationen tager godt og vel 30 minutter. Husk dog, at alle ventilationsdyser skal være åbne
  7. Nu er du næsten i mål! Sluk motoren, og monter et nyt pollenfilter
  8. Tillykke! Din aircondition skulle nu meget gerne lugte bedre, og du har tilmed sparet en tur forbi værkstedet.

Er bilens klimaanlæg helt kaput?

Ovenstående fremgangsmåde kan naturligvis ikke benyttes, hvis dit klimaanlæg er gået i stykker. Her undgår du sandsynligvis ikke et smut forbi din mekaniker, såfremt du gerne vil have afkølet og vellugtende luft i kabinen. Er du en vaskeægte gør-det-selv-mand, er det dog muligt at købe billige reservedele på nettet til din bils ventilationsanlæg. På bildele-online.dk kan du eksempelvis vælge bilmærke og model eller blot indtaste din bils stelnummer – så finder søgemaskinen helt selv de reservedele, der passer til lige netop din bil.

Har du forslag til alternative fremgangsmåder, er du hjertens velkommen til at dele disse i kommentarerne – det sætter både vi og vores læsere pris på.

SKRIV KOMMENTAR

Indtast din kommentar
Please enter your name here