En bil er på mange måder som beklædning. På samme vis som et stykke tøj fortæller en bil noget om din person og stil. Din bil udtrykker og understreger således, hvem du er. Kort sagt er det ikke helt lige meget, hvad du drøner rundt i til daglig. Er det de galante sider, du ønsker at vise frem via din bil, kan det betale sig at læse med her. Denne artikel giver dig nemlig tip og fif til vaskeægte gentlemanbiler. Hvem ved; måske du en dag kan gøre en af disse biler til din bil?
Bentley Flying Spur
Det er svært ikke at forbinde ordet Bentley med en gentleman. Gennem årene har den engelske bilproducent forkælet os med stribevis af lækre bilmodeller. Selvom de alle er lækre, er der enkelte modeller, der stikker mere ud end andre. Især når vi taler gentlemanbiler. Bentley Flying Spur er en af de modeller, der for alvor fortjener lidt dedikeret opmærksomhed og en titel som den perfekte gentlemanbil. Her får du et elegant og fint afrundet ydre, som matcher den velklædte mand med gode manerer. Der er tale om et design i topklasse. Bag det fine ydre kan du glæde dig til en 6 liter W12 motor. Altså er denne gentlemanbil gennemført fra det yderste til det inderste. Faktisk kan du køre 333 km/t, mens du nyder en gang massage fra sædet. Det er elektronik og gadgets, der rykker. Prisen for denne Bentley-gentlemanbil er på lidt mere end 4 millioner kroner fra ny.
DB5 fra Aston Martin
James Bond har længe været rollemodellen, når vi taler vaskeægte gentlemen. Derfor er der heller ikke noget mærkeligt i at kaste et blik på hans biler gennem tiden, når den ultimative gentleman-bil skal findes. En model stikker især ud. Aston Martins model DB5 er bare noget ganske særligt. Det var denne bil, James Bond vandt i Casino Royale, da han dystede mod filmens skurk i en af de mange varianter, der findes i poker. Siden den famøse pokerdyst og lanceringen af de mange film om den frygteløse agent har DB5 udviklet sig en af de mest legendariske bilmodeller, og det er der såmænd god grund til. Denne model byder på et lækkert, elegant og raffineret udtryk, der virkelig understøtter dine gentlemansider. Det er tale om engelsk elegance, når den er allerbedst. Faktisk er det ikke længe siden, at den ikoniske bil endnu en gang blev lanceret. Dog kræver det en del penge på bankkontoen, før sådan en lækker sag kan købes hjem. Ca. 22 millioner kroner.
Mercedes-Benz E-Klasse
Tyske Mercedes har længe imponeret os med sine velskabte og præstationsdygtige bilmodeller. Her er der tale om tysk kvalitet, når den er allerbedst. Især egner Mercedes-Benz E-Klasse sig fortrinligt, hvis du har intentioner om at fremvise dine gentlemansider. Denne bilmodel har en på en og samme tid elegant og dynamisk karakter. Samtidig udstråler modellen luksus, mens den er fuld af skelsættende teknologi. Interiøret er holdt i den velkendte Mercedes-stil, hvor de rene linjer og læderlooket dominerer. Desuden får du detaljer, der øger din velvære, mens du kører. Der er blandt andet tale om detaljer såsom lyd, musik og massage. Anderledes formuleret er det de færreste, der ikke vil være fristet til at sætte sig ind bag rattet på denne labre gentlemansag, som koster i omegnen af en halv million danske kroner.
En gentlemanbil er muligvis ikke det bedste valg, hvis du ønsker at blive bilejer uden at bruge en formue. Til gengæld får du så absolut noget for pengene, hvis du investerer i en af de elegante modeller nævnt i skriveriet oven for. Disse biler vil langt fra blot være et transportmiddel, der fragter dig fra A til B. I stedet vil du få en udsøgt accessoires, der vidner om og udtrykker din person og stil. Disse modeller vil vise hele verdenen, at der er en ægte gentleman gemt i dig.