car-471970_960_720

Kører du stadig rundt med nummerplader, der ikke er spændt fast efter gældende lovgivning, risikerer du at få en bøde på 1.000,-. Siden den 15. november 2015 har det nemlig været lovpligtigt for alle personbiler og varebiler at have fastspændte nummerplader efter særlige regler. De nye krav er bl.a. et tiltag i forsøget på at komme rigtig mange nummerpladetyverier til livs.

Særligt gældende praksis

For at leve op til kravene om at have dine nummerplader fastspændt efter korrekt praksis, skal de være skruet fast med to bolte eller skruer, som hver har en plastikkappe på i samme farve som nummerpladen. Således at det ikke har nogen som helst indflydelse på læsbarheden af nummerpladen. Yderligere skal det være sådan, at plastikkapperne sidder tilstrækkeligt fast, men alligevel kan fjernes ved hjælp af fx en skruetrækker. De må under ingen omstændigheder kunne falde af under kørslen. Sørg for, at få bragt dette i orden, så du slipper for en hilsen af den kære ordensmagt.

Skal din bil til syn, vil nummerpladerne i øvrigt tælle i vurderingen. Er de ikke spændt korrekt fast, kan bilen ikke synes.

Sådan spænder du nummerplader korrekt fast

Vi har lavet en guide til, hvordan du selv fastspænder dem helt efter reglerne. Skat har været så generøse at give tilladelse til forskellige metoder – herunder giver vi dig én de godkendte, så du slipper for en bøde på 1.000 kr,-

Du skal bruge følgende:

  • Boremaskine
  • Tusch
  • To skruesæt
  • Skruer eller bolte + hættekapper i samme farve som nummerpladen (fås i hvid, gul, blå og sort)
  • Nummerpladeramme, der er designet til at kunne skrue nummerplader på – hvis ikke der allerede en

Så er vi klar til at gå i gang med det lille projekt. Du skal bore to sæt huller i selve nummerpladen, som passer med de huller, der i forvejen er på rammen. Bor endelig ikke ekstra huller i bilen, da det kan give dig problemer med garantien osv. Hold dig til at bore i nummerpladen, og gør det rigtigt første gang.

Du kan se videoen herunder eller følge nedenstående guide slavisk – det er helt op til dig.

(Kilde: Youtube)

  1. Start med at afmontere nummerpladen og skru også klikrammen af selve bilen. Tag din tusch og mål ud til hullerne ved at placere nummerpladen ovenpå klikrammen og vend den om. Sæt mærker, hvor der skal bores på bagsiden af nummerpladen
  2. Bor nu forsigtigt de to huller i nummerpladen, og undgå for din egen skyld at bore i tal og bogstaver. Helst i det plane stykke, så du ikke ødelægger læsbarheden af nummerpladen
  3. Klikrammen sættes tilbage på bilen
  4. Monter nummerpladen tilbage på klikrammen
  5. Sæt skruer eller bolte i nummerpladen og fastgør den til klikrammen
  6. Klik din plastikkapper på
  7. Gentag med den anden nummerplade

Du er nu færdig med at fastspænde dine nummerplader helt korrekt efter gældende lovgivning. Desuden bidrager du til at mindske risikoen for at få stjålet dine nummerplade.

Har du ikke selv mod på at begive dig i kast med at fastspænde nummerplader, er der heldigvis en masse autoværksteder, der gør det gratis, hvis det er i forbindelse med anden service, eller også fås det ret billigt.