vehicle-193213_960_720

At skifte olie på din bil er en essentiel del af vedligeholdelsen, da olien har stor betydning for din bils funktionsevne. Er der for lidt olie på, kan motoren brænde sammen. Er olien ikke ren og har de tilstrækkelige egenskaber, den skal have for at smøre en bil optimalt, kan det forårsage fatale skader, som i værste kan betyde enden for din bil. Tag derfor olieskiftet alvorligt for din bils skyld, men også for din egen.

Sørg for med jævne mellemrum at kontrollere oliestanden ved at bruge målepinden. Der er typisk angivet, hvor mængden skal befinde sig imellem, så det er nemt at se, om der er tilstrækkeligt på. Det varierer dog meget fra bil til bil, hvor ofte der skal skiftes olie, da alderen og standen på bilen har stor indflydelse på forbruget.

Inden vi gennemgår de forskellige trin i processen, bør du vide, hvilken olie der er bedst for din bil. Det står angivet i din service- eller instruktionsbog, som typisk findes i handskerummet. Har du aldrig prøvet at fylde olie på, kan du med fordel rådføre dig med en, der ved noget om din bil. Du kan købe motorolie hos dit lokale autoværksted eller på nettet – fx hos CM Carparts.

Her får du en udførlig guide til, hvordan du selv skifter olien på din bil.

Du skal bruge følgende

  • Ny olie (ca. 3,5-4 liter)
  • Handsker
  • Tragt
  • Spildbeholder
  • Topnøgle, unbrakonøgle eller sekskantnøgle

Har du styr på ovenstående, er vi klar til at begynde at skifte olien.

  1. Find bundproppen
  2. Start bilen, og lad den stå i tomgang i et par minutter. Motoren vil nu automatisk blive så varm, at alt snavs og gamle partikler kan fjernes i samme ombæring som olieskiftet
  3. Sluk for motoren og tag en af ovennævnte nøgler, som kan løsne bundproppen
  4. Sæt spildbeholderen under bundproppen, før du løsner bundproppen og vær sikker på, at olien rammer ned i beholderen
  5. Tag dine handsker på og skru bundproppen af. Vær opmærksom på, at olien kan være meget varm, og du bør derfor være ekstra varsom. Lad olien flyde ned i spildbeholderen. Det meste flyder hurtigt ud, men der kan være noget, der tager lidt længere tid. Vent derfor gerne 10-15 minutter, før du går videre, så du er sikker på, at der ikke er mere olie på
  6. Skru bundproppen på igen. Sørg for, at den sidder godt til, uden at det bliver for stramt. Du kan med fordel lige duppe lidt olie på pakningen, før du skruer proppen på igen
  7. Fyld den nye olie på ved hjælp af tragten, så du er sikker på ikke at ramme ved siden af. Olie kan flyde ret langsomt, da det indeholder en høj viskositet på grund af dets mange uundværlige egenskaber, som motoren har behov for. Lad derfor tragten blive tom, før du igen hælder mere på. Der er plads til ca. 3,5-4 liter olie
  8. Start bilen, og lad den igen stå i tomgang i et par minutter. Tjek om bundproppen er tæt ved at se, om der evt. løber noget olie ud. Er det tilfældet, skal der spændes efter. Dette skal dog kun udføres, når motoren er slukket.
  9. Olieskiftet er komplet.

Når du har skiftet olie, har du en masse gammel olie i din beholder. Fyld det gerne over i en oliedunk og indlever den på den nærmeste genbrugsstation. Du kan i øvrigt meget passende skifte oliefilter, imens du venter på, at olien løber ud. Det er endnu en vigtig ting, du bør gøre ved ca. hver 15.000 kilometer.

SKRIV KOMMENTAR

Indtast din kommentar
Please enter your name here