Sommeren er over os, og det betyder, at rigtig mange danskere skal afsted på ferie. Nogle vælger at flyve, hvis de skal til udlandet på ferie, men der er også rigtig mange andre, der vælger at tage bilen sydpå eller til et sted i Danmark. Kør-selv-ferier er populære blandt danskerne, og derfor er det vigtigt, at den bil, som man er kørende i, fungerer, som den skal, og hermed er klar til den lange tur. Her i artiklen finder du gode råd til kør-selv-ferien, og hvordan bilen bliver klar.

Solide dæk

Først og fremmest er det vigtigt, at du tjekker dækkene på din bil. Dæk bliver med tiden slidte, og det kan resultere i en kørsel, der ikke er helt optimal, og i værste tilfælde kan det ende galt, da slidte dæk ikke har et ordentligt greb i vejen. Vinterdæk er ikke til nogen gavn på denne tid af året, men det er helårsdækog sommerdæk til gengæld. Hvilken af disse to typer dæk, du skal vælge, afhænger af, hvad du foretrækker. Vær dog opmærksom på, at sommerdæk er målrettet kørslen i det varmere vejr – det er helårsdæk ikke på samme måde. Uanset hvilken type dæk du vælger, er det vigtigt, at disse passer til din bil både i størrelse og hastighed. Sørg også endelig for at have ekstra med i bagagerummet, hvis uheldet skulle være ude, og du ender med at punktere.

Hvis ikke du selv kan tjekke, hvorvidt dækkene er, som de skal være, så tag til et autoriseret værksted og få dem til at tjekke det.

Test bilen

Sørg for at teste bilen helt ned til mindste detalje, inden du skal af sted. Lad være med at tage nogle chancer. Det er ikke sjovt at sidde fast et sted halvvejs til Italien, fordi du ikke lige fik tjekket, om alt i bilen var, som det skulle være.

Det er ikke alle, der har forstand på biler, og hvis du er en af dem, der ikke er helt sikker på, hvordan du tester den, vil det være en god ide at alliere dig med en, der ved, hvordan det skal gøres – uautoriseret eller autoriseret.

Tjek forsikringen

Inden du kører afsted på ferie, er det utrolig vigtigt, at du tjekker, hvorvidt din forsikring dækker diverse potentielle skader og uheld. Når du tager til udlandet, er det yderst vigtigt, at du er sikker på, at din forsikring dækker, hvis der skulle ske noget. Kan du ikke finde frem til disse oplysninger, så ring ind til dem og hør dem ad.

Kør længere på literen

Når du skal afsted på ferie, er det en fordel at forsøge at køre så langt på literen som muligt. Kører du i en bil med fartpilot, er det med at benytte dig af denne på alle de længere strækninger, hvor du skal holde en jævn fart, da en jævn fart bruger mindre benzin. Kører du i en ældre bil, kan du gøre lidt det samme ved at forsøge at holde hastigheden på samme niveau hele tiden på disse strækninger.

SKRIV KOMMENTAR

Indtast din kommentar
Please enter your name here